
Music 4 Free 2026: Her er artisterne!
Fredag den 19. juni 2026 går det løs igen! Skala FM og Esbjerg Festuge præsenterer Music 4 Free 2026. Det er på Torvet i Esbjerg fra kl. 18-24. Kom i god tid!
Glæd dig til at opleve disse artister:
Martin Jensen er et af de største DJ-navne i verden og en af de få danske DJ’s, der har formået at gøre drømmen til virkelighed og blive en international succes. Den 32-årige DJ og producer fra Silkeborg vidste i en tidlig alder, at musikken skulle være hans levevej. Det var megahittet “Solo Dance”, der for alvor katapulterede ham ud på de internationale hitlister og tydeliggjorde, at DJ-scenen havde fået en ny superstjerne. Læs mere om Martin Jensen her.
Ida Laurberg udgav sit danske debutalbum ”Bænkevarmer” i 2024. Det indeholdt hits som ”Terrier”, ”Jeg Ka’ Rigtig Godt Li’ Dig” og ”Mellem Mor Og Far”. Hun har også spillet på den ikoniske Orange Scene OG hun har vundet to priser ved Danish Music Awards; Årets Nye Danske Navn og Årets Danske Hit for duetten med Andreas Odbjerg ”Jeg Ka’ Rigtig Godt Li’ Dig”. Læs mere om Ida Laurberg her.
PATINA udgav deres tredjestudie album “Uvejr”’” i maj sidste år. I sommeren 2025 var det dog deres 2022-single “Genstart” som stjal fokusset, idet den fungerede som temasang i den populære DR-serie “Hotel Romantik”, hvilket resulterede i en regulær viral hype af sangen. PATINA er tilbage på landets festivaler i sommeren 2026. Læs mere om PATINA her.
Ankerstjerne har i over et årti sat sit markante aftryk på dansk pop og står bag en perlerække af hits, der har defineret en generation. Som sangskriver har Ankerstjerne vundet 2 Danish Music Awards for Årets Sangskriver og var Danmarks mest spillede danske sangskriver tre år i træk. Ankerstjerne er ikke bare tilbage. Han er i gang med at skrive næste kapitel – og publikum er med hele vejen. Læs mere om Ankerstjerne her.
Sofie1998 er klar til at indtage landets scener med sin ærlige og energiske dansksprogede pop. Sidste år bød på flere milepæle for Sofie. Hun optrådte bl.a. på Smukfest, og havde sin første indendørsturné med udsolgte shows i bl.a. København, Aarhus og Herning. Desuden blev hun nomineret som Årets Tekstforfatter til Carl Prisen 2025, en stor anerkendelse allerede inden hun har udgivet hendes debut album. Læs mere om Sofie1998 her.
Albert Heath er fra Sønderjylland og har på bare få år skabt sig et navn. På sociale medier deler han udsnit af sine sange, tekster og melodiske rim, som alle tager udgangspunkt i et ungt menneskes hverdag med op- og nedture, forelskelser, sure pligter og et samfunds forventninger. Hans lyriske univers er drilsk, opfindsomt og med en undertone af en kæk og charmerende flabethed. Læs mere om Albert Heath her.
Justė er en 23-årig artist, der flyttede til Danmark fra Litauen for at opleve livet uden for sit hjemland og finde sig selv. Her forelskede hun sig i elektronisk musik, der hjalp hende med at overvinde modgang og blev det sted, hvor hun fandt sit rette element. Sidste år gav hun en markant optræden på Generator Festival og fornyligt åbnede hun Club Awards i Forum i København foran 10.000 publikummer. Sidste år udgav hun “Turn The Lights Off” i samarbejde med Jaxstyle og Jon, som har opnået stor international succes på både radio og streaming. Læs mere om Justė her.
Jaxstyle er 24 år og har på rekordtid markeret sig som en af de mest energiske og grænsebrydende profiler på den danske elektroniske scene. Den aalborgensiske DJ og content creator startede sin rejse i gaming-verdenen, hvor elektronisk musik – særligt drum & bass og dubstep – blev soundtracket til de mange timer foran skærmen. Sidste år udgav han “Turn The Lights Off” i samarbejde med Justė og Jon, som har opnået stor international succes på både radio og streaming.
Music 4 Free 2026 præsenteres sammen med Det Faglige Hus og AL Sydbank.
Opdag flere radiostationer
Find din nye yndlingsstation blandt vores udvalg
Lyt til vores podcasts
Download Skala-appen og lyt til dine favoritter hvor som helst! Kom tæt på en stribe kendte danskere i Ude af Kurs og få spænding på farten med Anholdt og Okkult.
Hent Skala FM appen
Åbn App Store eller Google Play på din mobil og download vores app. Så kan du tage tidens store hits med på farten OG lytte til Verdens Bedste Morgen.










